Med udgangspunkt i den sætning findes socialdemokratiets indsats igennem mange års arbejde. Når jeg tager
min cykel og starter ved Åmarkens station og cykler ned langs åen, rundt om bjerget og videre igennem
Kystagerparken, Lodsparken, Hvidovre strand og langs vandet videre til havnen, bliver jeg faktisk ret stolt over
at opleve, hvad vi har været med til at bidrage med til et grønnere Hvidovre. Området er menneskeskabt og for
mere end 30 år siden besluttede man i Kommunalbestyrelsen en grøn plan for byen, for de nævnte områder, men
også for Strandengen og Mågeparken. Fra Mågeparken kan jeg cykle videre til Strandparken, området ved
mountainbikebanen eller bare fortsætte videre ud på volden og få den skønneste tur ud langs Avedøresletten og
opleve alt den dejlige natur, en tur langs volden giver mig, med mange gode oplevelser. Turen forbi Bakketop
Trine, Quark, rideskolen og gennem Avedøre Landsby og med en afstikker igennem Bakkeskoven i Brøndby,
bringer mig ned til Rebæk Søpark, som indbyder til en hyggelig gåtur omkring søen. Herfra cykler jeg så til
Vigerslevparken langs Harrestrup Å tilbage til Åmarken. Alt dette natur skal vi bevare og passe godt på. Og det
kan vi bl.a. gøre ved at få lavet en naturhandleplan med retningslinjer for hvordan vi gør det, og hvordan vi
fastholder, at vi nogle steder skal lade naturen være vildere med vilje.
Da jeg for 61 år siden blev født i Hvidovre, var der gårde i drift, der drev landbrug. Op igennem 1950’er, 60’erne
og 70’erne udviklede og udbyggede man Hvidovre med mange og store almene boligområder. Mange flyttede
dengang fra København og herud i de dengang lyse og moderne lejligheder med store grønne arealer mellem
blokkene. De dejlige grønne arealer mellem vores boligblokke har vi fortsat og mange af byens borgere nyder
godt af dem, men mange lejligheder fra dengang er små familieboliger og familier i dag efterspørger en større
bolig, end den lille to rums bolig mine forældre boede i i begyndelsen af 60’erne. Gennem de seneste
renoveringer er der tage højde for borgernes behov som de er i dag og der er sammenlagt nogle lejligheder,
sådan at nogle lejligheder bliver større til familierne og andre til mindre ungdomsboliger, men der efterspørges
stadig flere ungdoms- og familieboliger og et mere varieret boligudbud i dag end tidligere.
Vi er rigtig mange, der er født og opvokset her i byen og vores børn vil gerne slå rødder i byen. Mange seniorer
vil gerne bytte det store hus ud med en god bolig og blive her i byen hvor børn og børnebørn bor, men de ønsker
en større lejlighed end dem, vi har i de almene boliger og som er umådelig svære at få fat i.
Kan man passe på det grønne og samtidig ville en byudvikling, som giver plads til de forskellige borgeres behov.
Ja, det mener jeg faktisk godt man kan, hvis vi styrer det med de muligheder, som en kommuneplan og
lokalplanerne giver os som myndighed.
Flemming J. Mikkelsen (FJM) var i sidste uges avis skeptisk overfor den planlagte byudvikling og fik det til at
lyde, som det er mit værk alene at formulere en boligpolitik. Det sker næppe nogensinde, og det er heldigvis også
sådan, at der står en samlet kommunalbestyrelsen bag den formulerede boligpolitik, som er vedtaget i januar
2019.
Det er korrekt, at vi i Kommunalbestyrelsen på mødet i januar 2021 besluttede at udpege 10 områder til
byudvikling i Kommuneplan 2021. Det er mulige udviklingsområder, som vi skal arbejde med i den kommende
12 års periode frem til 2032. Det er sådan, at planloven lægger op til at de stationsnære områder kan udvikles,
hvorfor områderne omkring vores fem S-tog stationer indgår som udviklingsområder i Kommuneplanen. Men
områder, der indgår i Kommuneplanen skal læses som at her er der muligheder for byudvikling, men det vil altid
være i det konkrete projekt, hvor der skal laves en konkret lokalplan det defineres hvordan området skal
udvikles. Og lokalplansforslag vil altid komme til høring blandt borgerne. Ved et hvert nyt forslag til et
kommende byudviklingsprojekt vil jeg have et skarpt øje på, at det skal give noget godt tilbage til byen og
området.
FJM nævner bl.a. i sit indlæg, at området øst for Byvej bliver drevet som landbrugsjord. Det sker vist kun i et
meget begrænset omfang i dag. Præcis det område har i forbindelse med revisionen af fingerplanen (Fingerplanen
fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet) for to år siden, givet mulighed for at
omdanne en mindre del af området til boliger, og et meget større område til meget mere vild og uberørt natur og
rekreative områder, der vil forbinde området med Avedøresletten. Et andet fint eksempel på den nyeste
byudvikling i Hvidovre, er Snedkerhaven på Landlystvej, som er en tidligere tømmer- og snedkervirksomhed, der
ikke længere havde brug for det store areal til virksomheden og området bliver nu til nye moderne boliger til
glæde for Hvidovreborgere og nye borgere, der flytter til byen.
Vi skal passe på de grønne områder og sikre mere vild natur, også i en fuldudbygget by som Hvidovre er. Vi skal
både arbejde for mere vild natur på de kommunale områder, men også prøve at få flere borgerne med. Det kunne
f.eks. ske ved at lade græsset vokse lidt længere nogen steder. De store grønne områder ved vores store
boligområder kunne også nogle steder vokse mere vildt.
Vi ser klart i Socialdemokratiet, at en naturhandleplan, skabt i samarbejde med Det Grønne Råd, borgerne og
Kommunalbestyrelsen, er det første vigtige skridt på vej mod et grønnere og vildere Hvidovre. En vigtig og
nødvendig opgave, som vi alle løser i fællesskab.
Vi vil endvidere have undersøgt, om der er mulighed for at en forstadskommune som Hvidovre kan være en del
af dysten om at blive ”Danmarks Vildeste kommune”, som Miljøminister Lea Wermelin netop har lanceret. Det er
et ambitiøst mål, men vi vil gerne være ambitiøse på naturens vegne.
Jo, Hvidovre er omgivet af det grønne og det blå og det VIL VI PASSE PÅ og gerne i fællesskab med dig!
